Der er forskel på bakterier – Alt om mælkesyrebakterier 

Oprettet d.

Der er forskel på bakterier – Alt om mælkesyrebakterier 

 

Måske har du en idé om, at bakterier udelukkende er kilde til sygdom – sådan er det heldigvis ikke helt. Der findes nemlig tusindvis af bakterietyper, som er gavnlige og allerede lever i vores krop – f.eks. i vores tarmkanal. Disse typer bakterier kaldes mælkesyrebakterier, og er bl.a. med til at sikre tarmens normale funktion. Læs mere om mælkesyrebakterier i artiklen herunder.

 

Om mælkesyrebakterier

Mælkesyrebakterier er små levende mikroorganismer, der naturligt lever i vores tarmkanal. Her lever der mere end 1000 forskellige bakteriearter, der tilsammen sørger for, at vores tarmflora virker som den skal. Tarmen fungerer altså som et økosystem, hvor sammensætningen af bakterier er vigtigt. Sammensætningen skal være i balance for, at tarmen fungerer optimalt. 


Af de mange bakterier, som lever i vores tarm, findes der bl.a. Prevotella og Bacteroides, men også Lactobacillus og Bifidobakterier – sidstnævnte er begge typer af mælkesyrebakterier.


Mælkesyrebakterier hører under betegnelsen ”probiotika”, et ord som du måske hørt indenfor de seneste år pga. en stigende fokus på vores tarmsystem og fordøjelse. Ordet probiotika er græsk og kan oversættes til ”for livet”, modsat ordet ”antibiotika”, der også er græsk og betyder ”mod livet”. 


Der kan være store forskelle i mængden af mælkesyrebakterier, der lever naturligt i vores tarmkanal. Det kan nemlig variere fra person til person afhængigt af livsstil – særligt ift. det vi spiser, men også stress, antibiotikakure og f.eks. rejser kan påvirke balancen i vores tarmflora.  ⁠


Flere bakterier, tak!  

Der er lavet adskillige studier med mælkesyrebakterier, og der udgives løbende nye studier og forskningsartikler, der belyser bakteriernes gavnlige effekter. Listen over mælkesyrebakteriernes gode egenskaber er lang, men på trods af de mange kliniske studier på området findes der pt. ingen godkendte sundhedsanprisninger på probiotika i Danmark.   


Ønsker du alligevel at tilføre flere mælkesyrebakterier til din kost, kan du bl.a. spise dig til flere mælkesyrebakterier, eller tage et dagligt kosttilskud som vores Denps Mælkesyrebakterier til voksne, der bidrager med hele 10 milliarder levende bakterier i én enkelt lille kapsel. Ligeledes har vi vores Probiotika til børn 0-4 år og selvfølgelig også til dem som er i alderen 3+. Udover vores “almindelige probiotika” har vi også High&GoGo Mælkesyrebakterier med D-dråber, som er mælkesyrebakterier med d-vitamin. 


Med hensyn til kosten, så er meget af den mad, som vi spiser i forvejen, fyldt med mælkesyrebakterier. Yoghurt er muligvis den mest velkendte probiotiske fødevare. Og det er med god grund, for yoghurt får sin gode og karakteristiske smag netop fra mælkesyrebakterierne. 


Det er en god vane i mange danske familier at begynde dagen med en skål surmælksprodukt som yoghurt eller ymer, og de har måske mærket, at de får en rar fornemmelse i maven af det. Det er en sund, let og nærende måde at starte sin dag, og kroppen elsker det! 


Tip: Ønsker du et ekstra boost til din morgenmad, kan vi anbefale, at du blander din yoghurt eller grød med pulveret fra Denps Mælkesyrebakteriers kapsel. 


Fermenteret mad er også en oplagt kilde til gode bakterier; Kimchi, sauerkraut og syltede grøntsager er blandt nogle af de bedste valgmuligheder, men også mælkeprodukter som kefir, græsk yoghurt og hytteost står øverst på listen. Af de lidt mere sjove slags fødevarer hører både oliven og mørk chokolade – og sågar også gerne et glas rødvin!

 

Før probiotika kommer præbiotika, for meget handler om balance

Et tilskud med mælkesyrebakterier er altid en god idé, men mælkesyrebakterier har også brug for de rette forudsætninger, for at kunne fungere optimalt. Mælkesyrebakterier har nemlig brug for ”præbiotika” for at få de bedste mulige betingelser i vores system. 


Præbiotika er kostfibre, som vi mennesker ikke kan fordøje. Men det kan vores mælkesyrebakterier derimod, for hvem det er en slags føde eller kost, som gør, at mælkesyrebakterierne stortrives. Mange af os indtager allerede præbiotika gennem vores normale kost, da præbiotika findes i rigtig mange grøntsager som f.eks. løg, hvidløg, porrer, bananer, æbler m.m. Derudover findes de også i fuldkorn som byg, havre, hvede osv. 


En af de mest præbiotiske fødevarer er jordskokken – så er du vild med jordskokker, skal du endelig ikke holde dig tilbage med den knoldede lille sag.