4 små tips til immunforsvaret

Oprettet d.

4 små tips til immunforsvaret

Det er koldt udenfor. Næsen løber. Kroppen er øm og tung. Måske der er en forkølelse eller influenza på vej?

Vi kender alle følelsen og symptomerne. Samtidig med, at vira og bakterier, trives meget bedre i det kolde vintervejr. Men der er også så meget man skal nå på denne tid af året, så man har slet ikke tid til at ligge syg derhjemme.

Derfor har vi samlet 4 små tips, som kan være med til at booste dit immunforsvar.

 

1. Få nok søvn

Søvn er vigtigt. Vi kender alle sammen godt følelsen af at have sovet dårligt, og den effekt det kan have på vores humør og krop dagen efter. Selvom det ikke er unormalt at sove dårligt i tide og utide, så er det vigtigt at man generelt får en god nats søvn.

Efter en god nats søvn, vil humøret nok være lidt bedre, samtidig med at man føler sig klar og udhvilet. Det er altid vigtigt med en god start på dagen!

 

2. Tarm I balance

Vi har tidligere omtalt Guillia Enders bog ”Tarme med Charme”. I denne bog kredser hun både om tarmenes påvirkning af vores humør, (se tidligere artikel) men også tarmenes effekt på vores immunforsvar. Derfor kan det være vigtigt at man opretholder bakteriebalancen i tarmen.

Man kan f.eks. indtage et dagligt tilskud af probiotika, mælkesyrebakterier.

Prøv eksempelvis Denps mælkesyrebakterier.

Samtidig kan man understøtte dette ved at indtage præbiotisk mad. Læs evt vores tidligere artikel, hvor du får 3 opskrifter, på en lækker aftensmad, der er fyldt med præbiotiske fødevarer.

Præbiotika er kostfibre, som vi mennesker ikke selv kan fordøje. Det kan mælkesyrebakterier til gengæld, da det er en slags føde for dem og derfor gør at mælkesyrebakterierne stortrives.

 

3. D-vitamin

D-vitamin optager vi oftest gennem solens stråler, men det kan have sine udfordringer i vinterhalvåret. Solen skinner ikke så meget, og det er kun få timer i døgnet den lige kigger frem (hvis man er heldig).

Derfor kan et dagligt tilskud af D-vitamin være et godt supplement.

Dette er også vigtigt for dine børn, da Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn fra 0-4 år dagligt får et tilskud af D-vitamin svarende til 10 mikrogram.

Her kan du med fordel give dit barn vores High&GoGo D-dråber, som også indeholder mælkesyrebakterier. Kun 6 dråber om dagen lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger.

 

4. Den gode håndhygiejne

Igennem de sidste år med Corona pandemien, har god håndhygiejne fyldt meget. Men selvom pandemien ikke truer på samme måde mere, er det stadig vigtigt at huske.

Når du bevæger dig ude i det offentlige rum, offentlig transport eller bare på din arbejdsplads, kommer du i kontakt med mange ting og overflader. Dette kan også øge risikoen for at komme i kontakt, med forskellige bakterier og vira.

Derfor kan det være smart at huske nogle af alle de vaner, vi lærte os selv under pandemien. Som fx at vaske hænder når vi kommer frem til vores destination og inden vi spiser, men måske også at huske ikke at røre os selv så meget i ansigtet.

 

 

Og så en lille sidebemærkning her til sidst.

Husk at når du er syg er du syg!

Det nytter ikke noget at tage på arbejde, hvis du er syg. Det øger risikoen for at smitte andre, og det vil ingen blive glade for. Så bliv hellere hjemme en ekstra dag, så passer du bedre på dig selv og dine kollegaer.

 

Kilder

Enders, Guillia: ”Tarme med Charme” (2015), Peoples Press