Flere bakterier, tak

Oprettet d.

Flere bakterier, tak

Der er forskel på gode og dårlige bakterier

Probiotika er levende mikroorganismer, der kan være med til at understøtte en god og sund bakterieflora. Mælkesyrebakterier hører under betegnelsen probiotika, og mange har måske hørt om mælkesyrebakterier i forbindelse de seneste års stigende fokus på vores tarmsystem og fordøjelse. 
Der er lavet adskillige studier med mælkesyrebakterier, og der udgives løbende nye studier og forskningsartikler, der belyser bakteriernes mange gavnlige effekter. Studierne viser blandt andet, at mælkesyrebakterier kan have en gavnlig effekt på vores tarmsystem og dermed bidrage til en sund fordøjelse. Mælkesyrebakterier kan desuden have en gavnlig effekt på immunsystemet, da de understøtter kroppens gode bakterier og derved forhindrer, at dårlige bakterier kan overtage og gøre skade i kroppen. Derudover kan mælkesyrebakterier være med til at forebygge og eventuelt behandle diarré. Listen over de gode egenskaber er lang. 

Der er mange kilder til mælkesyrebakterier

Mælkesyrebakterier kan indtages gennem et dagligt tilskud som Denps Mælkesyrebakterier, der bidrager med hele 10 milliarder levende bakterier i én enkelt lille kapsel. Men mælkesyrebakterier kan også indtages via den mad, vi spiser. Faktisk er ret meget af den mad, mange af os i forvejen spiser, fyldt med disse gavnlige mælkesyrebakterier. 
Yoghurt er muligvis den mest velkendte probiotiske fødevare. Og det er med god grund, for yoghurt får sin gode og karakteristiske smag netop fra mælkesyrebakterierne. Det er en god vane i mange danske familier at begynde dagen med en skål surmælksprodukt som yoghurt eller ymer, og de har måske mærket, at de får en rar fornemmelse i maven af det. Det er en sund, let og nærende måde at starte sin dag, og kroppen elsker det! 

Tip: Hvis man ønsker et ekstra sundhedsboost til sin morgenmad, kan vi anbefale, at man blander sin yoghurt med en skefuld High&GoGo Colostrum. Det er både godt for børn, voksne og ældre, og det bidrager med protein og immunoglobulin G – og så selvfølgelig en lækker, fyldig smag fra den rene, danske colostrum. 
Al fermenteret mad er også fyldt med gode bakterier; kimchi, sauerkraut og syltede grøntsager er blandt de helt gode. Men også mælkeprodukter som kefir, græsk yoghurt og hytteost er på den liste. Af de lidt mere sjove slags fødevarer hører både oliven og mørk chokolade – og sågar også gerne et glas rødvin. 

Før probiotika kommer præbiotika, for meget handler om balance

Men mælkesyrebakterier gør det faktisk ikke alene. For mælkesyrebakterier, altså probiotika, har brug for præbiotika for at få de bedste betingelser i vores system. Præbiotika er kostfibre, som vi mennesker ikke kan fordøje. Men det kan derimod vores gavnlige bakterier, for hvem det er en slags føde eller kost, som gør, at mælkesyrebakterierne kan stortrives. Mange af os indtager præbiotika gennem vores normale kost. Præbiotika findes nemlig i rigtig mange grøntsager som f.eks. løg, hvidløg, porrer, bananer, æbler m.m., samt i fuldkorn som byg, havre, hvede osv. En af de mest præbiotiske fødevarer er jordskokken – så er du vild med jordskok, skal du endelig ikke holde dig tilbage med den knoldede lille sag.