Hvorfor mælkesyrebakterier?

Oprettet d.

Hvorfor mælkesyrebakterier?
Hvorfor mælkesyrebakterier?

 

Derfor er mælkesyrebakterier dine venner! 

Mælkesyrebakterier hører under betegnelsen probiotika. Probiotika er sammensat af ordene ”pro”, der betyder ”for”, og ”biotika”, der betyder ”det levende”. Probiotika kan altså direkte oversat betegnes som ”for det levende”, hvilket underbygger lige præcis det, som mælkesyrebakterier er og kan: Mælkesyrebakterier er gode bakterier i vores tarmsystem, som er med til at holde os sunde og raske, og som har betydning for vores immunsystem. Mælkesyrebakterierne har en afgørende rolle for vores tarm og fordøjelse. I vores tarmsystem omdanner bakterierne laktose til mælkesyre. Denne proces kaldes fermentering. Herved opstår et surt miljø, hvor skadelige bakterier ikke kan leve. På den måde fremmes altså de gode bakterier, og de skadelige, sygdomsfremkaldende bakterier nedkæmpes. 

Mælkesyrebakterier hjælper os med at holde vores tarme i balance

Et overtal af gode bakterier er selvsagt det bedste for balancen i vores tarmsystem, og derfor er det ikke uden betydning, at vi tænker over, hvad vi spiser. Gennem kosten kan vi nemlig få masser af gode bakterier, som er til gavn for fordøjelsen. Det gør vi blandt andet, når vi spiser syrnede mælkeprodukter, syltede og fermenterede grøntsager, brød lavet på surdej osv. Disse fødevarer er nemlig fyldt med gode bakterier! Der findes masser af probiotiske fødevarer, der – sammen med rigelige mængder grønt og masser af fiberrige fødevarer – skaber fantastiske betingelser for at øge antallet af gavnlige bakterier i tarmen. Et kosttilskud med mælkesyrebakterier er desuden en nem og effektiv måde at supplere kosten. En daglig dosis Denps Mælkesyrebakterier bidrager med 10 milliarder levende bakterier, der blot skal indtages med et glas vand. 

Når der er ubalance i fordøjelsen

Der er mange forskellige faktorer, som kan påvirke vores bakterielle balance, og når vores tarmflora er i ubalance kan det have betydning for vores helbred og øge risikoen for sygdom. Gener som forstoppelse og diarré er til stor gene for mange, og mange føler sig især udfordret i forbindelse med rejser, hvor nye omgivelser, ny mad og ændrede faktorer omkring hygiejne hurtigt kan påvirke en sart rejsemave. Derudover døjer flere og flere med irritabel tyktarm (IBS). Faktisk lider mellem 10-20 % af den danske befolkning af irritabel tyktarm – heraf flere kvinder end mænd. I flere tilfælde har mælkesyrebakterier vist sig at have gavnlig effekt på disse mavegener, da mælkesyrebakterierne hjælper til at stabilisere balancen i maven. Denps Mælkesyrebakterier består af bakteriestammerne LGG® og BB-12®, som begge har været undersøgt i flere studier i forbindelse med behandling af irritabel tyktarm, der har påvist den gavnlige effekt. Er du interesseret i at læse mere, henviser vi her til et udpluk af relevante studier til de særligt interesserede:  

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17919270/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25473176/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17077079/

https://www.researchgate.net/publication/7631584

Efter ”anti” kommer ”pro”: Få balancen tilbage med mælkesyrebakterier 

Mælkesyrebakterier kan også være gavnlige i forbindelse med behandling med antibiotika. ”Anti” betyder ”mod” – altså betyder antibiotika ”mod det levende”, hvor mælkesyrebakterier eller probiotika modsat betyder ”for det levende”. Antibiotika virker nemlig ved at slå bakterier i kroppen ihjel, hvilket er smart, hvis man f.eks. har en infektion. Men antibiotika slår desværre også gode bakterier ihjel, og det kan derfor være gavnligt for bakteriebalancen med et indtag af mælkesyrebakterier efter en antibiotikakur for at genoprette balancen. 


Øvrige kilder:
Helle Forum, 2018, ”Probiotika – En guide til dine gode bakterier”, 
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/medicininformationer/laegemidler/probiotika/
https://samvirke.dk/artikler/flere-maader-at-genoprette-kroppen-paa-efter-en-antibiotikakur 
https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/irriterettyktarm.htm
https://www.helsam.dk/sundhed/kosttilskud/maelkesyrebakterier#Hvad-er-mælkesyrebakterier