Har du et barn mellem 0-4-år? Så lyder anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen, at dit barn skal have et dagligt tilskud af D-vitamin svarende til 10 µg. Tidligere dækkede anbefalingen kun spædbørn og børn i alderen 2 uger-2 år, men ny forskning viser, at også de lidt større børn kan have gavn af samme dagsdosis.
D-vitaminer til de mindste
I december 2020, opdaterede Sundhedsstyrelsen deres anbefaling omkring D-vitamin til børn og voksne. Den opdaterede anbefaling lyder: “…at børn skal fortsætte med D-vitamin dråber hver dag, til de fylder 4 år, og at alle over 4 år skal tage D-vitamin fra oktober til april” (Sundhedsstyrelsen, 2020).
Anbefalingen blev ændret på baggrund af en undersøgelse omkring småbørns kost foretaget af DTU, der viste, at børn i 2-3-årsalderen ikke får tilstrækkeligt med D-vitamin gennem kosten (ibid).
Det skyldes ifølge forskerne, at de portioner mad, som børn i 0-4-årsalderen spiser, er så små, at det kan være svært at komme op på den anbefalede indtag af D-vitamin gennem kosten. Den ændrede anbefaling skal derfor sikre, at børn i 3-4-årsalderen også får den anbefalede mængde D-vitamin.
Hvorfor er D-vitamin vigtigt?
Solens ultraviolette stråler har nemlig en afgørende funktion med hensyn til at holde os sunde og raske, da de er med til at omdanne D-vitamin i kroppen, der bl.a. er nødvendigt for optagelsen af calcium og fosfat. Og hvad betyder det så?
Det betyder, at D-vitamin er en nødvendighed for, at kroppen kan optage calcium og fosfat, der er de næringsstoffer, som knoglerne har allermest brug for for at være stærke og sunde. D-vitamin er derfor, med andre ord, med til at understøtte en normal knogledannelse samt kroppens immunforsvar.
Når barnet er er født, vil den efter de første 2 uger kunne begynde at få den anbefalede dagsdosis af D-vitamin. I forbindelse med amning, kan dråberne gives ved at hælde dem på en lille ske – enten alene eller blandet sammen med modermælken – for at sikre, at barnet får den fulde dagsdosis (Jordemoderforeningen, 2021).
High&GoGo’s Mælkesyrebakterier med D-dråber
Som tidligere nævnt har solens ultraviolette stråler stor betydning for både børn og voksne, da de er med til at producere D-vitamin i kroppen. Netop solen er en af de mest effektive kilder til D-vitamin, men da nyfødte og småbørn ikke har godt af direkte sol, er et supplement med D-dråber den perfekte løsning til de mindste i familien – også om sommeren!
Har du et barn mellem 0-4 år, kan du prøver vores “High&GoGo Mælkesyrebakterier med D-Dråber”. Dråberne er et 2-i-1 kosttilskud, der netop dækker D-vitamin-anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Vores D-dråber indeholder også mælkesyrebakterier.
De mælkesyrebakterier, der er tilført vores High&GoGo D-dråber, tilhører bakteriestammen ‘Bifidobacterium animalis subsp. Lactis’, der også kendes som ‘BB-12®’, og er en af verdens mest veldokumenterede mælkesyrebakterier.
Med vores High&GoGo D-dråber får dit barn altså udover den anbefalede dagsdosis af D-vitamin også 1 milliard CFU af mælkesyrebakterier af BB-12® stammen.
Dråberne er fremstillet i Danmark af vores samarbejdspartner Chr. Hansen og er udviklet på basis af en lækker solsikkeolie af høj kvalitet, der indeholder mindst 80% enkeltumættede fedtsyrer. Dråberne er neutral i smagen, hvilket gør dem perfekte til spædbørn og småbørn.
Kilder:
-
Jordemoderforeningen, “ 38. Vitaminer og mineraler: D-vitamin til børn”, u.å. Lokaliseret d. 08 marts, 2021 på: https://www.jordemoderforeningen.dk/fag-forskning/farmakologi/38-vitaminer-og-mineraler/
-
Sundhedsstyrelsen: “To nye D-vitaminanbefalinger til børn og voksne”, 2020. Lokaliseret d.08 marts, 2021 på: https://www.sst.dk/da/nyheder/2020/to-nye-d-vitaminanbefalinger-til-boern-og-voksn