Brystmælk og gavnlige bakterier

Vidste du, at der kan være betydelig forskel på børns bakterielle start i livet alt efter, om de f.eks. har fået brystmælk eller modermælkserstatning? 

Læs artiklen, og bliv klogere på, hvordan du kan understøtte dit barns kost, vækst og immunforsvar.

Når det kommer til valget mellem brystmælk og modermælkserstatning kan beslutningen synes ret enkelt (i hvert fald fra en sundhedsfaglig synsvinkel)… brystmælk, selvfølgelig! Det er langt det bedste. 

Så enkelt er det dog ikke altid for mange nybagte mødre, da der kan være flere årsager til, at man f.eks. ikke kan eller har lyst til at amme. Hvis du er en af dem, der blot er i tvivl og gerne vil vide mere om fordelene ved amning, så læs videre her. Det kan også være en god idé at søge hjælp hos din sundhedsplejerske, ammekonsulent, eller praktiserende læge. 

Brystmælk eller modermælkserstatning? 

Valget mellem brystmælk eller modermælkserstatning er nemlig ikke helt ubetydeligt – derfor skal det også overvejes nøje. Faktorer såsom barnets fødselsmetode, kan også være betydende for, om brystmælk er et særligt oplagt valg for det nyfødte barn.

 
Ønsker du at vide mere om fødselsmetodens betydningen for udviklingen af børns mikrobiom, kan du med fordel læse vores artikel: ”Kejsersnit eller vaginal fødsel”. Tilbage til brystmælk…  Kigger vi på forskellene mellem brystmælk og modermælkserstatning, så er der flere betydelige. 

Brystmælk fremmer bl.a. væksten af mælkesyrebakterier i barnets tarmflora. Mælkesyrebakterier er gode bakterier, som modvirker patogene bakterier, og dermed har er vigtig betydning for vores immunsystem.

Et dansk studie fra DTU Fødevareinstituttet og Københavns Universitet, konkluderer ligeledes, at amning er den ernæringsmæssige faktor, der har størst betydning for udviklingen af gavnlige bakterier i barnets tarmflora (DTU Fødevareinstituttet, 2014). Efter fødslen er barnets tarmflora nemlig under stadig udvikling indtil barnet når omkring 3-årsalderen, hvorfor amning i denne periode er særligt vigtigt for barnets helbred, og dannelsen af et sundt og velfungerende mikrobiom.

Brystmælk – Moderens vaccine mod patogene bakterier

De gavnlige mælkesyrebakterier, der overgives fra mor til barn og koloniseres i tarmen hos spædbarnet, er i høj grad med til at danne barnets bakterielle sammensætning og dermed immunforsvar. Disse gavnlige bakterier fra moderen beskytter barnet ved at gå ind og undertrykke skadelige bakterier, og dermed beskytte barnet mod f.eks. infektioner og andre gener (Forum, 2018: 130).

Brystmælk kan derfor anses som en slags ”vaccine” produceret af moderen, der skal beskytte det nyfødte barn med antistoffer fra moderens krop. Dette er ligeledes et, og måske det største, minus ved modermælkserstatning i forhold til brystmælk – nemlig det, at modermælkserstatninger ikke indeholder antistoffer, som beskytter mod sygdomme og gener. Derudover indeholder modermælkserstatning heller ikke de fordøjelsesenzymer, som barnet får gennem brystmælk (Sundhed.dk, 2020).

En forklaring på dette er, at næringsindholdet i modermælken ændrer sig i takt med barnets behov, så brystmælken lige præcis passer til din babys behov og udvikling. Fedtindholdet i modermælken stiger bl.a. i løbet af madningen, så̊ der er mere fedt i den sidste mælk, der produceres, sammenlignet med den første.

Proteinet i brystmælk består overvejende af valleprotein (ca. 90%) og kasein (10%) i starten af ammeperioden og ændrer sig derefter gradvist (Babyinstituet.dk). Valleprotein er særligt godt for barnets afføring og tarmsystem, da den valleproteinet holder afføringen mere ”flydende”, hvorimod modermælkserstatning typisk har et højere indhold af kasein, hvorfor mange babyer kan opleve at blive forstoppede af modermælkserstatning (ibid).

Derudover så indeholder brystmælk også de fedtsyrer, som barnet har brug for, sammen med ”lipasse” – et enzym, der hjælper barnet med at fordøje fedtet fra modermælken (Sundhed.dk). 

Derfor er brystmælk “bedst i test”

Som du måske kan fornemme, så viser brystmælk sig altså overordnet set at være sundest for spædbørn og babyer, da den indeholder alt det som de har behov for, og i de rigtige mængder. Dertil indeholder brystmælk også vigtige antistoffer fra moderen, der beskytter barnet mod gener, infektioner og potentielle sygdomme, hvorfor modermælkserstatning desværre ikke helt kan måle sig med brystmælk ift. de immunologiske kvaliteter.  

Samtlige studier viser bl.a. at børn, der får brystmælk i 6 måneder eller længere, vil have en øget beskyttelse mod infektioner, astma, og allergi, hvorfor bl.a. Sundhedsstyrelsen og Verdensorganisationen WHO anbefaler brystmælk frem for modermælkserstatning, og at spædbørn ammes fuldt ud, til de er omkring 6 måneder (Sundhedsstyrelsen, 2021: 128).

Derudover har brystmælk også en naturligt afførende effekt, hvorimod mange modermælkserstatninger kan virke forstoppende. Det skal dog nævnes, at det i dag også er muligt at finde modermælkserstatninger med tilsat mælkesyrebakterier, som kan understøtte barnets tarmsystem. 

Men hvad så med de børn, der ikke får brystmælk? Findes der andre måder, hvorpå de kan få understøttet deres immunforsvar og mave-tarmsystem? Ja, det findes der heldigvis!

Vores ’High&GoGo Mælkesyrebaktierier med D-dråber’ indeholder Bifidobakterier fra BB-12®-stammen, der minder om de bifidobakterier, der forvejen findes hos nyfødte. 

Vores dråber er også et godt alternativ til børn, der får modermælkserstatning, og af og til døjer med gener såsom kolik, oppustethed, forstoppelse eller diarré.

Her kan et supplement med vores High&GoGo Mælkesyrebakterier med D-dråber gives i forbindelse med mælkeerstatningen for at tilføre et overtal et gavnlige bifidobakterier, som kan have en positiv indvirkning på fordøjelsen. 

Vi anbefaler dog altid, at du taler med din praktiserende læge først, for at finde frem til, om dit barn evt. kan have en overfølsomhed eller allergi overfor modermælkserstatning.  

Foruden mælkesyrebakterierne indeholder vores High&GoGo D-dråber også D-vitamin efter Sundhedsstyrelsens anbefaling for børn i alderen 0-4 år. D-vitamin hjælper kroppen med at optage kalk, der er nødvendigt for en sund muskel- og knogledannelse hos børn, og samtidigt understøtter børns immunforsvar. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn får 10 mikrogram D-vitamin dagligt, fra de er 2 uger til de er 4 år, hvilket svarer til en dagsdosis af vores High&GoGo Mælkesyrebakterier med D-dråber. 

Kun spædbørn, som indtager 800 ml eller mere dagligt af modermælkserstatning med 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml eller mere, skal ikke have D-vitamintilskud (Sundhed.dk, 2020).  

Dråberne er neutrale i smagen, så de er perfekte til de mindste i familien.