Hvorfor mælkesyrebakterier?

Derfor er mælkesyrebakterier vores venner!

Mælkesyrebakterier hører under betegnelsen probiotika‘, der er sammensat af ordene “pro”, som betyder “for”, og “biotika”, som betyder “”for det levende”. Probiotika kan altså direkte oversat betegnes som ”for det levende”, hvilket underbygger lige præcis det, som mælkesyrebakterier er og kan: Mælkesyrebakterier er gode bakterier, der naturligt lever i vores tarmsystem og har betydning for vores immunsystem og fordøjelse.
I tarmsystemet omdanner mælkesyrebakterierne laktose til mælkesyre. Denne proces kaldes for “fermentering”. Under fermenteringen opstår et surt miljø, hvor patogene bakterier ikke kan leve. På denne måde fremmer fermenteringen altså de gode bakterier, mens patogene bakterier nedkæmpes.

Mælkesyrebakterier hjælper os med at holde vores tarme i balance

Et overtal af gode bakterier er selvsagt det bedste for balancen i vores tarmsystem, og derfor er det ikke uden betydning, at vi tænker over, hvad vi spiser. Gennem kosten kan vi nemlig få masser af gode bakterier, som er til gavn for fordøjelsen. Det gør vi blandt andet, når vi spiser syrnede mælkeprodukter, syltede og fermenterede grøntsager, brød lavet på surdej osv.
Disse fødevarer er nemlig altsammen fyldt med gode bakterier! Der findes masser af probiotiske fødevarer, der – sammen med rigelige mængder grønt og masser af fiberrige fødevarer, skaber fantastiske betingelser for at øge antallet af mælkesyrebakterier i tarmen.
Vil du være sikker på, at du får nok mælkesyrebakterier, kan du fordel tage vores kosttilskud. En dagsdosis af Denps Mælkesyrebakterier bidrager med min. 10 milliarder levende bakterier, og skal blot indtages med et glas vand.

Efter ”anti” kommer ”pro”: Få balancen tilbage med mælkesyrebakterier

Mælkesyrebakterier kan også være gavnlige i forbindelse med behandling med antibiotika. ”Anti” betyder ”mod” – altså betyder antibiotika ”mod det levende”, hvor mælkesyrebakterier eller probiotika modsat betyder ”for det levende”.
Antibiotika virker nemlig ved at slå bakterier i kroppen ihjel, hvilket er smart, hvis man f.eks. har en infektion. Men antibiotika slår desværre også gode bakterier ihjel, og det kan derfor være gavnligt for bakteriebalancen med et indtag af mælkesyrebakterier efter en antibiotikakur for at genoprette balancen.

Øvrige kilder

• Helle Forum, 2018, ”Probiotika – En guide til dine gode bakterier”. Peoples Press.
• Sundhed.dk: ”Probiotika” (u.å.) Lokaliseret d.19. maj, 2021 på: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/medicininformationer/laegemidler/probiotika/
• Samvirke.dk: ”Flere måder at genoprette kroppen på efter en antibiotikakur”. Publiceret d.10 august, 2015 på: https://samvirke.dk/artikler/flere-maader-at-genoprette-kroppen-paa-efter-en-antibiotikakur

Leave a Reply

Discover more from Denps

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading